ad pepper media Denmark, København Vi ...

BEMÆRK! ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET, OG ANNONCEN ER UDLØBET!

Vis aktive job i denne kategori

ad pepper media Denmark, København Vi ...

ad pepper media Denmark, København
Vi har forfremmet én af vores medarbejdere og mangler derfor en fagligt stærk Systemadministrator til vores lille men teknisk kompetente afdeling.
Om stillingen Du vil blive en del af vores IT Operations unit på 3 engagerede medarbejdere der har ansvaret for ad peppers serverpark. Serverparken består af ca. 130 linux og windows servere. Succeskriteriet er at opnå maksimal oppetid. Du får en helt central rolle i forbindelse med den daglige overvågning og drift.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

Drift, udvikling og dokumentation af ad peppers serverpark og netværksmiljø.
System og sikkerhedsopdateringer.
Deltagelse i vagtordning.
Tuning af systemer i samarbejde med udviklere.
Deltagelse i projekter om it-systeminfrastruktur og it-sikkerhed.
Holde dig på forkant med udviklingen.

Du kommer til at arbejde med vedligeholdelse og udvikling af Linux baserede systemer, netværks- og filsystemer, web-, databaseservere etc. Stillingen kræver en dyb viden om Linuxmiljøer, men vil også være meget alsidig da der er tale om et miljø, baseret på varierede platforme. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med og viden om Windowsmiljøer.
Om afdelingen Pentamind er et ungt team med højt tempo, højt humør og højt til loftet. Du får mulighed for at arbejde med e-advertising, have fingeren på pulsen og opleve, at teknologi ikke udgør en begrænsning for dine kreative idéer.
Selvstændighed, fravær af kontrol, tillid til de ansatte og mulighed for faglig udvikling er kerneværdier for Pentamind. Det forpligter også de ansatte, og miljøet præges af en ”frihed for den enkelte, ansvar for hinanden” holdning.
Pentamind arbejder for tiden med at indføre SCRUM som projektmetodik, så du vil også få en viden om målrettet projektarbejde. Du får løn efter kvalifikationer, ros efter fortjeneste og mange personalegoder.
Vi deler et nyistandsat kontorhus med de andre danske ad pepper selskaber på ydre Østerbro. Lokalerne er åbne og lyse, energien i huset er høj og beslutningsvejene er korte.
Om dig Du har minimum 2 års erfaring som systemadministrator for en serverpark. Og du har indsigt i webapplikationer, såsom web servere, SMTP servere, database servere osv. Du har både erfaring som Linux administrator og gerne også erfaring med vedligeholdelse af Windows 2000/2003 servere. Kendskab til IBM hardware vil også være en fordel. Som system administrator i et server miljø, har du god erfaring eller kendskab til mange af følgende applikationer:

Apache
MySql
PostFix
Nagios
RRD
LVS
LDAP
XEN
Bash / Perl

Som person er du jordbunden, rolig og i stand til at navigere i et til tider fortravlet miljø, uden at blive stresset eller miste overblikket. Du er selvstændigt tænkende, intellektuelt nysgerrig og naturligvis perfektionistisk – mange mennesker er afhængige af dit arbejde. Du finder det naturligt at deltage i udviklingen af afdelingen, tager ansvar for dine opgaver og planlægger selv din tid og dine opgaver.
Da du vil komme til at kommunikere med mange i vores internationale koncern, er det vigtigt, at du ud over flydende dansk taler og skriver et godt engelsk – godt nok til at du kan forklare tekniske koncepter til ikke-teknikere på engelsk. Det generer dig ikke, at have 5 – 10 rejsedage om året – primært i Europa.
Søg allerede i dag! CV og motiveret ansøgning sendes til HR manager Ayoe Funder på ******.
Spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen rettes til Ayoe Funder på ******.

ad pepper media er et førende internationalt annoncenetværk, der arbejder inden for online markedsføring. Vi har 14 kontorer fordelt på 12 lande og er børsnoteret på børsen i Frankfurt. Pentamind udvikler, vedligeholder og administrerer de komplekse systemer bag ad pepper media. Vi er 30 fagligt stærke udviklere fordelt på København, Stokholm og London – 14 af os i København.
Udskriv

Virksomhed

Mere om Ad Pepper Media

Id

88100

Relaterede annoncer