En stilling som overlæge i afsnitsledelse...
En stilling som overlæge i afsnitsledelse...
En stilling som overlæge i afsnitsledelsen ved dagkirurgisk afsnit, Operations- og Anæstesiologisk afdeling Y, Glostrup Hospital, er ledig til besættelse 1. september 2009. Dagkirurgisk afsnit udfører operationer i relation til følgende specialer: Gynækologi, kirurgi, ortopædkirurgi, øre/næse/hals og neurokirurgi. Afsnittet har endvidere ambulatoriefunktion i forhold til galde- og herniekirurgi. Der gennemføres ca. 4000 undersøgelser og ca. 3000 operationer per år.Personalet på dagkirurgisk afsnit består aktuelt af én afsnitsansvarlig overlæge (stillingen i opslag), én afsnitsansvarlig afdelingssygeplejerske, 19 sygeplejersker, samt 5 lægesekretærer. Operations- og Anæstesiologisk afdeling Y omfatter: operations- og anæstesiafsnittene VB (Vestre behandlingsbygning, aktuelt under renovering), ØB (Østre behandlingsbygning, herunder et selvstændigt neurokirurgisk operationsafsnit), et selvstændigt dagkirurgisk afsnit, Opvågningsafsnit Y23, Intensiv Terapi afsnit Y13, samt Sterilcentral. På operations- og anæstesiafsnittene ydes årligt ca. 14.000 anæstesier, herunder anæstesi og perioperativ behandling til specialerne gynækologi og obstetrik, kirurgisk gastroenterologi, (herunder børnekirurgi), ortopædkirurgi, neurokirurgi, øjenkirurgi samt mund-, tand- og kæbekirurgi.Afdeling Y yder desuden anæstesiologisk service til Psykiatrisk afdeling, Radiologisk afdeling (herunder coiling af cerebrale aneurysmer), Børneafdeling (akut syge børn på sengeafdelingerne, herunder Neonatalafsnittet), ved transport af kritisk syge patienter samt ved hjertestopbehandling. Intensiv Terapi afsnit Y13 modtager patienter fra samtlige af sygehusets afdelinger, herunder fra børneafdelingen. Intensiv Terapi afsnittet er normeret til 6 intensive pladser. Afdeling Y er aktuelt, og vil fortsat i nogle år være, præget af en meget stor aktivitet indenfor såvel akut som elektiv kirurgi i en bred vifte af specialer, ligesom der er stor aktivitet indenfor både almen intensiv terapi og neurointensiv terapi. Hospitalsplanen for Region H medfører at Glostrup Hospital på det kirurgiske område fremover skal varetage regionens øjen- og neuro(ryg)kirurgi . Herudover skal det fungere som elektivt hospital indenfor kirurgi og ortopædkirurgi.Ifølge Hospitalsplanen skal der således i starten af 2010 etableres en elektiv kirurgisk enhed på Glostrup Hospital. Funktionen bliver i en overgangsfase en udefunktion for Kirurgisk og Ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital. Efter en overgangsfase bliver den elektive kirurgiske enhed en samarbejdsfunktion. Det vil sige, at kirurgerne er ansat på Hvidovre Hospital, mens det øvrige personale er ansat på Glostrup i afdeling Y.Dette vil for Glostrup Hospital og Afdeling Y skabe en række nye muligheder og satsningsområder, herunder forskning, udvikling og uddannelse inden for optimerede og sammenhængende patientforløb, samt perioperativ medicin. Overlægen i den aktuelle stilling vil få store muligheder for at være med til at planlægge og iværksætte disse processer. Overlægens opgaver vil være at lede dagkirurgisk afsnit i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken, herunder særligt at sikre kvalitet, vedvarende faglig udvikling samt effektivitet og koordination i de dagkirurgiske forløb. Stillingen indeholder således store ledelsesmæssige udfordringer, og afdelingen er indstillet på at stillingsindehaveren skal sikres den nødvendige uddannelse. Den aktuelle stilling ønskes således besat med en §14-kvalificeret speciallæge i anæstesiologi, med interesse og gerne erfaring indenfor dagkirurgi. Ansættelse i stillingen betinger gode kommunikations- og samarbejdsevner, såvel inden for eget speciale som tværfagligt. Ved besættelse af stillingen vil personlige egenskaber som lyst og vilje til ledelse og udvikling blive vægtet højt. Stillingen kan om ønskes indtil videre være vagtfri. Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. Der gøres opmærksom på, at den faglige bedømmelse skal ske på baggrund af oplysninger om erfaring/uddannelse inden for de 7 kompetencer ("Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlæge stillinger" (VEJ nr. 62 af 25/07/2005, historisk, www.retsinfo.dk). I forbindelse med hospitalsplanen for Region H vil der formentlig ske ændringer i den lægelige stab og vagtstruktur. Yderligere information om stilling kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Asger Bendtsen på tlf. nr. ******. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingsledelsens sekretær Camilla Tingleff på tlf.nr. ******. Ansøgning i 8 eksemplarer stiles og sendes til: Løn- og Personaleafdelingen, Glostrup Hospital, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup, hvor den skal være modtaget senest den 19 juni 2009. Et af målene i Glostrup Hospitals personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken. Fra 1. marts 2007 er hospitalet røgfrit indenfor som udenfor. Jobnummer: rh10844Frist: 19-06-2009Arbejdsgiver: Glostrup HospitalAdresse: Nordre Ringvej 57By: 2600 Glostrup
Udskriv
Virksomhed
Id
88244
Relaterede annoncer
- Specialist Gearbox-Development/-Integration (m/f)
OMNI GmbH Ingenieurbüro - Stuttgart - 2012-02-10 - SW-Developer Automotive (m/f)
OMNI GmbH Ingenieurbüro - Villingen-Schwenningen - 2012-02-10 - Technical Author Automotive for Onboard-Diagnosis-Documentation - OBD (m/f)
OMNI GmbH Ingenieurbüro - Stuttgart - 2012-02-10 - Specialist SW-Testing Automotive (m/f)
OMNI GmbH Ingenieurbüro - Villingen-Schwenningen - 2012-02-10 - Specialist Gearbox-Development/-Integration (m/f)
OMNI GmbH Ingenieurbüro - Stuttgart - 2012-02-10



