ledende overlæge ved Øre-, Næ...

BEMÆRK! ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET, OG ANNONCEN ER UDLØBET!

Vis aktive job i denne kategori

ledende overlæge ved Øre-, Næ...

ledende overlæge ved Øre-, Næse- og Halsafdeling HÅrhus Sygehus 
Stillingen som ledende overlæge ved Øre-, Næse- og Halsafdeling H, Århus Sygehus er ledig til besættelse den 1. marts 2007 eller efter aftale.
SygehusetÅrhus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital, som udover Århus Sygehus omfatter Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital, Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital samt Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Århus Universitet. Desuden er Ålborg Sygehus i 2003 blevet en del af Århus Universitetshospital.
Århus Sygehus varetager en lang række landsdels- og/landsforpligtelser samt basisfunktioner for sygehusets lokalområde. Geografisk er Århus Sygehus fordelt på fire tidligere selvstændige sygehuse: Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Odder Sygehus, og Samsø Sygehus.
Pr. 1. juni 2006 er der indført centerstruktur på Århus Sygehus med fem centre med selvstændige ledelser. Øre-, Næse- og Halsafdelingen indgår i Neurocentret sammen med Neurokirurgisk Afdeling NK, Neurologisk Afdeling F, Øjenafdeling J, Neuroradiologisk Afdeling, Neurofysiologisk Afdeling, Forskningsenheden for Funktionelle lidelser, og Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi.
Øre-, Næse- og Halsafdeling H.Øre-, Næse- og Halsafdeling H er en universitetsafdeling med en lang række lands- og landsdelsfunktioner inden for specialet. Desuden varetager afdelingen basisbehandling for patienter bosiddende i Århus Amt. Afdelingens hovedfunktion er på Århus Sygehus, med satellitfunktioner på Randers Centralsygehus og Silkeborg Centralsygehus, samt audiologisk funktion i Grenaa. Endvidere samarbejder afdelingen med andre afdelinger omkring fælles patientforløb. Sengeafdelingen er normeret med 20 senge og 5 hotelsenge. Til afdelingen er desuden knyttet et operationsafsnit med 4 operationsstuer, et ambulatorium med 5 stuer, 7 hvilepladser, samt et snorke- og søvnafsnit. Endvidere er audiologisk afsnit en del af afdelingen.
Øre-, Næse- og Halsafdeling H planlægger for øjeblikket en udvidelse af de elektive aktiviteter i afdelingen, blandt andet på cochlear implant-området samt indenfor udredning og behandling af snorkepatienter. Samtidig skal implementeringen af Kræftplan II forberedes. Der skal ske en udvidelse i antallet af speciallæger.
Den nye ledende overlæge vil få afgørende indflydelse på disse udviklingstiltag.
Ud over den ledende overlæge består afdelingens lægestab af en professor, 4 overlæger med hovedfunktion på Århus Sygehus, 2 overlæger med hovedfunktion i Randers, 2 audiologiske overlæger (1 vakant), 5 afdelingslæger (heraf 1 med hovedfunktion på Øre-, næse- og halsklinikken i Randers), og 12 normerede yngre læger under uddannelse i specialet.
Afdelingen har en høj forskningsaktivitet såvel eksperimentelt som klinisk. Der er særligt fokus på indre øre-område, hvor afdelingen udfører studier af høj international kvalitet. Desuden er der etableret samarbejde med udenlandske forskningscentre bl.a. i USA.
Endelig planlægges forskningsindsatsen vedr. hoved-halscancersygdomme udvidet med flere basalvidenskabelige undersøgelser.
Afdelingens faglige hovedområder er:
Otokirurgi, rhinokirurgi, hoved- og halskirurgi og endoskopi. Ansøgere med kvalifikationer indenfor et eller flere af de nævnte hovedområder vil kunne søge stillingen.
Den ledende overlæge og oversygeplejerske udgør afdelingsledelsen og refererer til centerchefen.
Vi søger en ledende overlæge der:
Er speciallæge i oto-rhino-laryngologi og §14 kvalificeretVil indgå i ledelsen af afdelingen ud fra værdier, der bygger på dialog, tillid og gensidig respektHar ledelsesmæssig interesse og helst erfaring, gerne suppleret med formel lederuddannelseHar økonomisk forståelse og kan handle kompetent i såvel samarbejds- som konfliktsituationerForstår at inspirere og støtte uddannelse, udvikling og forskning i afdelingenEr åben, visionær og inspirerende samt i stand til at medvirke til et godt miljø, hvor delegering af ansvar og kompetence til øvrige ledere og medarbejdere opleves naturligt Har fokus på det gode patientforløb og vigtigheden af tværfagligt samarbejde.Der henvises i øvrigt til:
Idégrundlag og beskrivelse af ledelsesstrukturen i Århus Amts Sygehusvæsen som kan rekvireres hos Ledelsessekretariatet.
Århus Universitetshospitals hjemmeside på www.sundhed.dk
De grundlæggende værdier for Århus Amt på www.aaa.dk/aaa/ny_personalepolitik.pdf
Ledelsesgrundlaget for Århus Amt på www.aaa.dk/aaa/ledelsesgrundlag.pdf
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Speciallæger.
Som led i kommunalreformen overgår stillingen pr. 1. januar 2007 til Region Midtjylland.
Der er 2 års prøvetid.
Nærmere oplysninger gives gerne ved henvendelse til centerchef Inger Schaumburg tlf. ******og oversygeplejerske Marianne Hager tlf. ******.
Ansøgning i 12 eksemplarer stiles til centerchef Inger Schaumburg, Neurocentret, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C.
Ansøgningsfrist senest den 4. januar 2007
Stillings- og funktionsbeskrivelse for ledende overlæge ved Øre, Næse- og Halsafdeling H, Århus Sygehus – Århus Universitetshospital
Stillingens indhold
· Ledende overlæge ved Øre, Næse- og Halsafdeling H, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital.
· Ansættelsessted: Århus Sygehus, Øre, Næse- og Halsafdeling H. Ingen formaliseret udefunktion.
· Lønforhold: Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af speciallæger. Varig tjenestemandsstilling. Der er 2 års prøvetid.
· Organisatorisk placering: Den ledende overlæge og oversygeplejersken udgør afdelingsledelsen for Øre, Næse- og Halsafdelingen. Pr. 1. juni er der indført centerstruktur på Århus Sygehus og afdelingsledelsen refererer herefter til centrets chef.
Afdelingsledelsen har det daglige ledelsesansvar for Øre- Næse- og Halsafdelingen. Afdelingsledelsen er ansvarlig for afdelingens drift og udvikling i henhold til idégrundlag og ledelsesstruktur i Århus Amts sygehusvæsen, april 1994.
Overordnede ansvars- og funktionsområder for afdelingsledelsen
Ledelse inkl. økonomi og ressourcestyring
· afdelingsledelsen indgår i sygehusets ledergruppe og har som sådan medindfly­delse på visioner og planer for sygehuset
· ansvarlig over for amtets og sygehusets vedtagne personale-politikker og aftaler
· ansvarlig for planlægning, koordinering og styring af arbejdsgange, arbejdstilret­telæggelse og resurseforbrug på den mest hensigtsmæssige måde set i relation til afdelingens kerneydelser
· ansvarlig for kontinuerlig resurseovervågning med henblik på budgetoverholdel­se, samt dokumentere uhensigtsmæssigheder i forholdet mellem opgaver og resurser
· ansvarlig for ansættelse, orlov og indstilling til afsked af personale
· ansvarlig for håndtering og behandling af personalesager og patientklager
· ansvarlig for overholdelse af gældende overenskomster og aftaler
· ansvarlig for at relevante og nødvendige beslutninger træffes og gennemføres
· medansvarlig for aktivt samspil med center- og sygehusledelsen - herunder rådgivende kontaktperson
· overordnet ansvarlig for det lægefaglige arbejde i afdelingen.
Kommunikation og information
ansvarlig for en kontinuerlig, gensidig information mundtlig som skriftlig mellem de forskellige ledelsesniveauer og medarbejdere
·ansvarlig for at sikre information og kommunikation til samarbejdende afdelinger
·medansvarlig for at kommunikation foregår i åben dialog med gensidig forståelse og respekt
·medansvarlig for at sikre en åben dialog til samarbejdende afdelinger.
Samarbejde
·ansvarlig for positive og konstruktive samarbejdsrelationer i afdelingsledelsen
·ansvarlig for at skabe et godt samarbejde med personalet byggende på ansvarlighed, tillid og åbenhed
·ansvarlig for at koordinere det tværfaglige samarbejde
·medansvarlig for at sikre og koordinere samarbejdet med samarbejdende afdelinger og primærsektoren, specielt praktiserende øre-, næse-, halslæger
·varetager formandskab for LMU på Øre, Næse- og Halsafdelingen.
Arbejdsmiljø
·ansvarlig for at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, præget af åbenhed og tillid
· ansvarlig for at personalet sikres medindflydelse og medbestemmelse i overensstemmelse med Amtets MED-aftaler.
Uddannelse og undervisning
· ansvarlig for uddannelse af yngre læger under oplæring i oto-, rhino-, laryngologi i henhold til specialets krav (sammen med uddannelsesansvarlig overlæge)
· ansvarlig for at introduktion og oplæring af nyansat personale finder sted
· ansvarlig for uddannelse med henblik på videreudvikling af faglig viden og kunnen i afdelingen
· ansvarlig for egen videreuddannelse.
Udvikling
·ansvarlig for kontinuerlig kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
·ansvarlig for dokumentation af kvaliteten
·ansvarlig for fortsat faglig udvikling på afdelingen.
Forskning
· sammen med fagets professor ansvarlig for fortsat og kontinuerlig forskningsindsats på afdelingen
· ansvarlig for at forskningen gives rummelige vilkår på afdelingen
· ansvarlig for at både faste speciallæger og læger under uddannelse gives mulighed for forskning.
 
Særlige opgaver/ansvarsområder for den ledende overlæge
· Kliniske funktioner: Overlægen deltager i et mindre omfang i det kliniske arbejde i samarbejde med afdelingens øvrige læger. Den ledende overlæge kan på lige fod med de øvrige læger være knyttet til en af afdelingens fagområder, afhængig af vedkommendes ønske og kliniske uddannelse/fagområder.
· Forskning, kvalitet og udvikling: Det forventes, at den ledende overlæge initierer og deltager aktivt i kvalitetsudvikling. At den ledende overlæge i samarbejde med professoren stimulerer og understøtter et aktivt forskningsmiljø på afdelingen og skaber sammenhæng mellem klinik og forskning. Den ledende overlæge skal sammen med den kliniske professor sikre at ansættelse af forskningspersonale og administration af eksterne forskningsmidler sker i overensstemmelse med de retningslinier, der er gældende for Århus Sygehus og Århus Amt.
· Undervisning/uddannelse: Det forventes, at den ledende overlæge deltager i undervis­ning/uddannelse af læger og andre faggrupper både internt og eksternt. Kan evt. ansættes som klinisk lektor (undervisning af medicinstuderende). Den ledende overlæge skal sikre, at der er afsat den nødvendige tid og resurser blandt de ansatte læger til at varetage undervisning og formelle kurser, samt til uddannelse af de øvrige personale­grupper. Ansvaret for det faglige indhold af studenterundervisningen og ansættelse af kliniske lærere ligger hos den kliniske professor. Den ledende overlæge skal sikre, at der er afsat den nødvendige tid og resurser til overlægernes kompetencebevarelse og fagets udvikling.
Forudsætninger for stillingen som ledende overlæge.
· Lægefaglige kvalifikationer: Overlægen skal være §14 kvalificeret speciallæge.
· Ledelsesmæssig uddannelse/erfaring: Der lægges vægt på ledelsesmæssig og administrativ erfaring/interesse. Gerne formaliseret ledelsesmæssig uddannelse, herunder udvikling af det personlige lederskab. Sygehuset tilbyder lederuddannelse og fortsat lederudvikling.
· Forskningsmæssige kvalifikationer: Der lægges vægt på, at overlægen har interesse for og vilje til at understøtte et aktivt videnskabeligt miljø. Ansøgeren har mulighed for at lade sig lektorbedømme ved Aarhus Universitet.
· Pædagogisk uddannelse/erfaring: Der lægges vægt på erfaring som underviser for medicinstuderende, læger og andre faggrupper.
· Personlige egenskaber: Der lægges vægt på gode evner for samarbejde, beslutningsdygtighed samt loyalitet, åbenhed og robusthed.
Ikrafttræden.
Ovenstående stillingsbeskrivelse er gældende på ansættelsestidspunktet. Ændringer kan blive foretaget ved gensidig aftale mellem den ledende overlæge og centerchefen/sygehuset ledelse.
Opslået d. ******Århus Sygehus
StillingLedende overlæge
SpecialeOto-, rhino-, laryngologi
Ansøgningsfrist04******
Annoncør: Århus Sygehus. Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Kontaktperson:Inger Schaumburg Tlf.:******Hjemmeside: http://sundhed.dk    
Udskriv

Virksomhed

Relaterede annoncer