Om jobbet
Høje mål Vi vil være et af de bedste tværfaglige institutter i Europa. Samfundet får den højeste kvalitet i tekniskvidenskabelig forskning, uddannelse og formidling. Vores studerende er efterspurgte medarbejdere i industri, viden- og forskningsinstitutioner.
Stort ansvar Du skal sikre udvikling, høj kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning, uddannelse, formidling, serviceydelser og øvrige aktiviteter. Du har ansvar for den daglige ledelse og medarbejdertrivsel og -udvikling.
Gode rammer Du bliver leder af et velfungerende nstitut med 50 ansatte, ca. 500 studerende og en god økonomi med et samlet budget på ca. 35 mio. kr. Instituttet har stor studentersøgning og rummer 4 faggrupper som udbyder 4 diplom- og 2 civilingeniøruddannelser.
Om personen
Leder Du har ledelseserfaring og kan lede mennesker, der er fremragende specialister på deres felt gennem motivation og krav til den enkelte.
Politisk tæft Du har et grundlæggende indblik i *og forståelse for et universitets indre liv og dets samspil med omverdenen og kan integrere de mange modsatrettede krav og forventninger i en konstruktiv ledelsesproces.
Administrator Du har øje for den økonomiske og administrative opgave.
Faglighed Du har dit faglige ståsted inden for instituttets fagområder samt erfaring med og indsigt i uddannelse. Du har en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse og har en anerkendt forskningsmæssig baggrund på mindst lektorniveau.
Om ansættelsen
Vi tilbyder Stillingen åremålsbesættes på overenskomstmæssige vilkår, evt. med en tilbagetrædelsesstilling. Lønnen forhandles individuelt på baggrund af personlige kvalifikationer og erfaring.
Uddybning Du kan læse mere om SDU og fakultetet på vores hjemmeside samt om stillingen på www.sdu.dk
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos dekan Per Michael Johansen på ******eller hos Partner Lis Rosendahl på ******.
Ansøgning Ansøgning mærket stillingsnr. 09422 fremsendes til:
Syddansk Universitet Personalekontoret Campusvej 55 5230 Odense M
eller på mail til: ****** senest den 28. september 2009 kl. 12.00. |