Er du sygeplejerske!
Kan du lide at arbejde, hvor tingene går stærkt, med mulighed for udvikling af basis kompetence og selvstændighed, få kendskab til 5 medicinske specialer, så er du den vi søger!
Faste stillinger på medicinsk sengeafsnit, Regionshospitalet Herning ledig pr. 1. oktober 2009.
Vi søger nye kolleger som sygeplejerske på medicinsk sengeafsnit, Regionshospitalet Herning. Stillingerne er i blandede vagter, med arbejde hver 3. weekend. Der arbejdes i 12-timers vagter i weekenderne.
Medicinsk sengeafsnit har plads til 32 patienter, fordelt mellem specialerne infektionsmedicin, lungemedicin, gastroenterologi, geriatri, samt endokrinologi. Specialerne er fordelt i 3 grupper, hvor du vil blive tilknyttet et af grupperne. Der kan efter ca. 6 mdr. evt. laves rotation mellem specialegrupperne. I vagterne er der samarbejde på tværs af grupperne, hvorved du vil få indblik og kendskab til de øvrige specialer.
Medicinsk sengeafsnit er et nyfusioneret afsnit pr. 1. juni, hvilket betyder at der er udvikling både specialerne imellem, samt på afsnitsniveau. Der vil være mulighed for indflydelse og aktiv deltagelse i udvikling af afsnittet, samt diverse arbejdsgrupper til udvikling af sygeplejen
Patienterne i medicinsk sengeafsnit er akutte, hvoraf afsnittets dagligdag er præget af et stort patientflow og travlhed. Der er dagligt udpeget klinisk koordinator, som varetager den daglige koordinering af indlæggelser og udskrivelser.
Stillingen ønskes besat med sygeplejersker som har: interesse indenfor medicinsk sygepleje. gode samarbejdsevner. evne til at prioritere og arbejde selvstændigt, men skal også kunne arbejde i teams. fleksibilitet. udviklingsorienteret. humor og kreativitet. kunne anvende PC på brugerniveau.
Vi kan tilbyde: fokus på faglighed. kompetente medarbejdere. mentorordning. mulighed for uddannelse/undervisning på tværs af specialerne. medbestemmelse og medindflydelse. engageret personale. vagt gennemsnitligt hver 3. weekend. humor. godt socialt netværk blandt medarbejderne.
Har du lyst til at være en del af et aktivt plejepersonale, som har fokus på gode patientforløb, hører vi gerne fra dig. Afdelingssygeplejerske Betina Funder Jeppesen kan kontaktes for yderligere oplysninger på tlf. ******.
Du kan søge jobbet ved at klikke på "send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i word- eller pdf-filer).
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Husk at mærke ansøgningen HR-265. Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 3. september 2009.
Frist: ****** Arbejdsgiver: Region Midtjylland - Regionshospitalet Herning Adresse: Gl. Landevej 61 By: 7400 Herning Telefon: ****** |