Kan du skabe positive relationer?
Som lærer skal du være med til at forbedre de unges faglighed og deres lyst til skolearbejde. Du skal være dygtig til at differentiere din undervisning, og du skal have flair for og lyst til at gøre en afgørende forskel for unge, som har dårlige oplevelser fra deres skolegang. Du skal også arbejde i ét af vores 5 huse efter skoletid og i weekender.
Som pædagog skal du være med til at skabe tryghed og forudsigelighed for vores unge i huset og i deres fritid. Du skal arbejde som kontaktvoksen i forhold til enkelte unge og kunne vagte i den store gruppe. Du skal evt. hjælpe den unge i skoletiden.
Ringe Kostskoles målgruppe er unge, der har brug for en særlig indsats for at få en almindelig skolegang. Vi vægter faglighed højt, og målet er FSA efter 9. eller 10. klasse. Vi har opdelt vores skoledel i 2 spor; et almenspor og et E-klassespor.
Skolens pædagogik er baseret på systemiske værdier. Målet er at hjælpe den enkelte unge til et mønsterbrud i forhold til den unges skolemæssige og sociale mønstre. Det sker på baggrund af en helhedsorienteret pædagogik.
Vi tilbyder: en skole, hvor alle er / bliver systemisk uddannede samt en specialpædagogisk grunduddannelse under UCL-Lillebælt en mentorordning i det første år af din ansættelse
Vi forventer: at du har gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt at du er villig til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet at du er indforstået med skiftende arbejdstider både dag- og aftenarbejde samt weekendarbejde
Vores situation lige nu: Vi forventer at starte en ny 6.-7. klasse
Arbejdstider og løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning basistrin 1-4 plus lokale tillæg. Der er lokalaftale. Vi er organiseret i Frie Skolers Lærerforening.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 21. september 2009 kl. 12.00. Forbesøg i starten af uge 39 Ansættelsessamtaler i slutningen af uge 39 og med tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.
Kontakt gerne leder for dagskolen, Steen Fuglsang på tlf. ******for at få flere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om os ved at gå på hjemmesiden www.ringekostskole.dk
Ansøgningen skal sendes til: Ringe Kostskole Att: Steen Fuglsang Vestergade 27 5750 Ringe
Mrk: Lærer / pædagog
Gerne på e-mail: ******
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. |