Rutineret Java/Flex-udvikler Forsikring & ...

BEMÆRK! ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET, OG ANNONCEN ER UDLØBET!

Vis aktive job i denne kategori

Rutineret Java/Flex-udvikler Forsikring & ...

Rutineret Java/Flex-udvikler
Forsikring & Pension, København
Forsikring & Pension er interesseorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vores udgangspunkt er en høj faglig standard og troværdighed. Vi har fokus på branchens samfundsmæssige betydning og ansvar. Vi søger en udvikler til autotaks-systemet, som er en af Forsikring & Pensions brancheservices.
Vi er kendetegnet ved et åbent og uformelt arbejdsmiljø. Vi er en blanding af både autoteknikere og it-udviklere, som varetager udviklingen og driften af autotaks, som er baseret på en kerne bestående af en omfattende grafisk og teknisk bildatabase. Autotaks anvendes til at opgøre og behandle forsikringsskader på biler. Systemet er kritisk for forsikringsselskaberne i deres sagsbehandling og i det daglige arbejde for godt 3.500 bilværksteder. Autotaks er under stadig udvikling og skal snart skifte platform til en webbaseret løsning.
OpgaverDu vil, i samarbejde med dine kolleger, få ansvaret for:

analyse, design og udvikling af web-komponenter i Flex og Java
videreudvikling af systemarkitektur
samarbejde med leverandører, forsikringsselskaber, taksatorer og eksterne konsulenter om udviklingsopgaver
løbende kontakt til brugere, kunder og samarbejdspartnere

Din profilVi forestiller os, at:

du er datalog eller har tilsvarende uddannelse eller erfaring
du er rutineret bruger af Java, J2EE og Linux og kender evt. til Spring, Hibernate, Oracle, Tomcat og Flex
du vil arbejde efter udviklingsmetoden XP
du kan se opgaver både fra et teknisk og et brugermæssigt synspunkt
du behersker engelsk, så du kan kommunikere med vores udenlandske leverandører
du er en teamplayer, og du trives i et miljø, hvor du både er udvikler og aktiv sparringspartner for brugere/samarbejdspartnere
du tager initiativ og byder ind med dine holdninger og ideer

Vi tilbyder en spændende stilling med store faglige udfordringer. Vi kigger løbende på, om vores personalegoder modsvarer medarbejdernes behov, og vi har bl.a. en god pension og helbredssikring for alle medarbejdere. Vi lægger vægt på en løbende kompetenceudvikling, som tager udgangspunkt i både Forsikring & Pensions mål og dine behov.
Flere oplysningerVil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Erik Lassen, tlf. ******eller underdirektør Peter Bay-Nielsen, tlf. ******.
Send din ansøgning med relevante bilag til ******, så vi har den senest den 1. marts 2009. Du må meget gerne skrive, hvor du har set stillingsopslaget.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2009. Vi forventer at holde samtaler i uge 10 og 11. Vi anvender personlighedstesten Neo PI-R.
Se i øvrigt www.autotaks.dk og www.forsikringogpension.dk
Udskriv

Virksomhed

Forsikring & Pension, København
Forsikring & Pension Mere om Forsikring & Pension, København

Id

87823

Relaterede annoncer